Forside

Pomle Nakke Traktørsted

Efterår og vinter holder vi åbent fra torsdag til søndag. Se mere her.

Mellem himmel og hav og knap 30 km fra Farøbroerne ligger Pomle Nakke. Et traditionsrigt traktørsted ved Falsters østkyst og nabo til den lille havn, Hesnæs. Stedet ligger oppe på en klint og har havets brusen og bøgetræernes hvislen som eneste ”støj”. Her kan havbades og skovbades på én gang.

Der trakteres med lette og større retter. Kokken bruger helst, hvad der findes lokalt, alt det, som vidner om det velforsynede og frugtbare fadebur, som Falster altid har levet med og nydt godt af. Det er køkkenchefen, Christoffer Brink, der arbejder med et klassisk menukort med mad skabt fra bunden og et køkken, der udfordrer såvel smagsløg som områdets råvarer. Hertil er der gode velvalgte vine, velskænkede øl og velsmagende safter.

Traktørstedet har i år efterår- og vinteråbent fra torsdag frokost til og med søndag frokost. Se mere under åbningstider og begivenheder. I efterårsferien i uge 42 har vi åbent hele ugen, og menukortet ændrer sig i takt med bladenes farveskift. November og december vil byde på traditionsrige aktiviteter.

Efteråret og vinterens åbningstider og arrangementer kan også følges på Instagram og Facebook.